Alt, hvad der har med øl at gøre, kan kun være godt – ja, det tænkte jeg, da Craft Beer Finder‘s ejer og grundlægger kom til os for en del måneder siden og gerne ville lave en app, som skulle gøre det nemmere at finde gode ølsteder. Så det har vi gjort. Vi har simpelthen lavet en app, der udelukkende har barer der serverer kvalitetsøl – håndværksbryg.

Det har været et spændende projekt, hvor vi har arbejdet med den seneste positioneringsteknologi fra OnRadar, som er blevet integreret i appen, så vi kan levere værdi både til barerne og til brugerne. Barerne får oplysninger om, hvor mange besøgende de har haft via appen, og brugerne får mulighed for hurtigt at finde barer med kvalitetsøl tæt på dem. Appen har barer fra Skagen til Bornholm, og vi har stort set lagt alle barer vi har fundet ind i systemet, men appen er naturligvis så fleksibel, så hvis man støder på et nyt sted, som ikke findes i appen, så kan man nemt anbefale det, og efter det er blevet checket, bliver det tilføjet i systemet – appen har kun steder der overvejende serverer kvalitetsøl, så vi garanterer, at når man går til et af de steder, i appen, så kan man få god øl.

Projektet

Når man umiddelbart kigger på appen, så er det en simpel app, der er ligefrem til at bruge, man kan se nåle på et kort og trykke på nålen, så får man oplysninger om baren, restauranten, taproom og snart også bryggerier. Men når man kommer lidt under skindet på den, så ser man, at der også er mulighed for at anbefale barer, anmelde dem, man kan vinde point og blive king of the bar. Hvert modul kræver implementering og skal testes, Mange gange kan et problem, der ligger et sted, skabe problemer i et andet modul. Når man så tror, at modulet er blevet fikset, så er der pludselig noget andet, der stopper med at virke.

Der er også en server del som vi har fået udviklet, hvor al informationen omkring barerne lægges ind og konfigureres, og hvor barerne kan få adgang til at administrere deres placering, profilbillede, kontaktdetaljer og åbningstider, den skal også tilpasses, og flowet til indtasning af information skal tilpasses.

Ikke nok med det, så skal man i projektstyring også håndtere udvikleren, vi måtte f.eks. bede om en ny udvikler på iphone delen, så kvaliteten blev garanteret. Det er ikke noget man rigtigt kan gardere sig imod i planlægningen, og det er derfor også vigtigt, at der er en buffer, og man har klausuler med i kontrakten, der kan hjælpe med at gardere mod forsinkelser.

Når man tror man har set det hele, så vågner man pludselig op til, at udviklingen på noget af projektet lige forsinkes med en uge, fordi udvikleren er blevet kaldt hjem af forældrene for at møde sin fremtidige kone, som de havde fundet til ham…..

Vi har også måttet sande, at mange gange har vi været en del af testcyklussen, når man arbejder med udviklere i Asien, så er det vigtigt at verificere, at tingene rent faktisk er lavet og virker efter hensigten, nogen gange er det udvikleren selv, som tester sine rettelser, eller det bliver testet i en simulator, og når man så får en installation til at teste, så virker det fuldstændigt anderledes eller slet ikke. Dertil kommer der, at smartphones reagerer forskelligt alt efter hvilken type det er, så Huawei reagerer på anden måde end en Samsung Galaxy 7, og med Android er det umuligt at have alle typer hardware, der eksisterer, men man kan i det mindste teste på forskellige enheder.

Og hvis du så gik og troede, at Apple er meget bedre, så er det fuldstændig forkert. Der er mange generationer af iPhones som stadig kan køre det seneste iOS, 5s til X, og hardwaren er meget forskellig, ja selv inden for samme generation, er der forskel, afhængig af markedet, så iPhone er faktisk mere kompliceret at få til et godt resultat. Det er simpelthen sværere at arbejde med – at få en app i appstore tager længere tid, og er mere kompliceret, Xcode er problematisk i sig selv. Så selv med et fragmenteret Android marked, så er iPhone langt fra en udviklers paradis. Men da Danmark muligvis er det land, hvor iPhone markedsandelen er størst uden for USA, ja, så er det ekstremt vigtigt, at have en iPhone app, uanset antallet af hovedpiner og grå hår.

Vi er live og Version 2

Vi er nået til en stor milepæl, vi udgav Craft Beer Finder i slutningen af maj, og har siden arbejdet hårdt for at få løst de sidste lus i programmerne, og vi er nu ude med de hidtil bedste og mest stabile versioner, du kan fluks hente dem her:

Nu på Google Play

Men vi stopper naturligvis ikke her, vi er netop ved at udvikle Version 2, hvor vi får bryggerierne med, så du kan finde og besøge dit yndlingsbryggeri, og man kan se hvilke øl baren har og hvilke bryggerier, der leverer øl til dem – søg efter en bar eller øl, så, du kan se hvor de serverer den øl, du gerne vil have. Er der et større øl arrangement i dit område, ja så vil du også kunne finde det i appen. Absolut spændende ting på vej, der vil gøre appoplevelsen endnu bedre, og det allerbedste er, at vi bygger på eksisterende implementeringer. så der burde ikke gå længere end en måneds tid eller to, før du vil få opdateringerne.

Vi er stolte over resultatet og ønsker Craft Beer Finder held og lykke både i Danmark og resten af verden.

×